Akupunktur, akupressur og øreakupunktur.

 

Akupunktur er en gammel behandlingsform som stammer fra Kina. Ved akupunktur anvendes sterile nåle som stikkes i specifikke akupunkturpunkter på kroppen. På hele kroppen findes meridianbaner, 12 i alt, hvor energien flyder frit. Hvis energien ikke flyder frit oplever man den som smerte eller ubehag. Ved hjælp af akupunkturen kan man løsne disse stagnationer, så energien igen flyder frit. Stagnation er energi der står stille.

Med akupunktur kan man bl.a. afhjælpe problemer som smerter i led, mave, hormonelle forstyrrelser og meget mere.

 

Akupressur også kalde muskelmeridianterapi, er en anden måde at løsne disse stagnationer på. Med et vedvarende tryk på muskeltilhæftninger og på bestemte punkter på kroppen løsnes stagnationen og energien flyder igen frit og smerten aftager.

 

Øreakupunktur er ligeledes en akupunkturform, hvor man behandler lidelser ved hjælp øret. Øret symboliserer hele kroppen, ved at behandle øret kan man fjerne symptomerne fra kroppen.  Dette lader sig gøre ved hjælp af nervesystemet. Øreakupunktur kan enten stå alene eller bruges i kombination med dem almindelige akupunkturbehandling. På øret behandles med lys, frekvenser, magneter, nåle og permanåle.

Øreakupunkturen kommer fra Frankrig og er udviklet af den franske ingeniør, biolog og læge Paul Nogier i 1951. Jeg har været så heldig at blive undervist af hans søn Raphael Nogier, som ligeledes er læge og meget dygtig akupunktør.

 

Første gang du er i klinikken vil behandlingen starte med en grundig journaloptagelse. Jeg finder derefter den rette behandling for dig, og du vil efterfølgende skulle ligge ca. en halv time med nålene. Ved 1. Konsultation skal du påregne ca. 1 ½-2 timer, og de efterfølgende behandlinger tager ca. en time.

 

Børn og Unge er også meget velkomne i klinikken. Ved behandling af børn og unge behandles med lys, frekvenser, tryk, magneter eller meget små nåle i et plaster. Det er vigtig de ikke oplever ubehag, og jeg går derfor stille frem.

 

Alle behandlinger er individuelle, da alle mennesker er forskellige og unikke.